På trods af, at PCOS er en udbredt sygdom, er den omgærdet af mystik. Der findes ingen medicin, der er godkendt til behandling. Det har store konsekvenser for kvinderne, som oplever symptomerne som invaliderende. Mange fortæller, at de har haft dårlige oplevelser med læger og gynækologer, der ikke har taget deres udfordringer alvorligt.
Overvægt og æblefacon, uregelmæssig eller kraftig menstruation, fertilitetsproblemer, mere hår på kroppen og skægvækst, akne, træthed og psykiske udfordringer.
Det er bare nogle af de mest udbredte symptomer på Polycystisk Ovariesyndrom, også kaldet PCOS.
Sygdommen menes at ramme hver 7. kvinde i den fødedygtige alder. Det er dermed den mest udbredte hormonelle sygdom blandt kvinder. Det er også en af de hyppigste årsager til infertilitet.
Hvad er PCOS?
- PCOS er en forkortelse for Polycystisk Ovariesyndrom.
- Sygdommen rammer hver 7. kvinde i den fødedygtige alder og er dermed den mest almindelige hormonelle forstyrrelse hos kvinder.
- For at få diagnosen, skal man leve op til mindst to af tre kriterier:
- Mange cyster på æggestokkene.
- Uregelmæssig eller udeblivende menstruation.
- Forhøjet testosteronniveau og/eller øget hårvækst.
- De hyppigste symptomer er overvægt, uregelmæssig menstruation, infertilitet, akne, tyndt hår på hovedet og øget hårvækst på krop og i ansigt.
- For kvinder med PCOS er motion og sund kost særlig vigtigt, da vægttab kan mindske symptomerne, og p-piller og diabetespræperatet metformin er den hyppigst anvendte medicinske behandling.
- Der er større risiko for at udvikle diabetes, kræft i livmoderen, søvnapnø, forhøjet blodtryk, hjertekar sygdomme, alzheimers og demens samt psykiske udfordringer som depression, angst og lav libido.
Kilde: Sundhed.dk og Sundhedsstyrelsen
Op til hver femte kvinde i Danmark har det, der kaldes PCO, som er cyster på æggestokkene. Blandt unge kvinder under 30 er det helt op til 70 procent. PCO giver ikke symptomer i sig selv, men kan være et tegn på en større ægreserve.
Hvis man derudover har forhøjet testosteron og/eller uregelmæssig menstruation, har man PCOS.
Konsekvenserne af det kan være vidtrækkende.
Kvinder med PCOS har større risiko for at udvikle diabetes, kræft i livmoderen, livmoderslimhinden og æggestokkene, hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk og kolesterol samt psykiske lidelser, og gravide har større risiko for spontan abort.
På trods af det er der hverken stor opmærksomhed om sygdommen eller udviklet medicin specifikt til PCOS.
Men et nyt EU-forskningsstudie har til formål at finde en medicinsk behandling, der er skabt udelukkende til behandling af PCOS.
Studiet, som har fået navnet Spiomet4Health, kombinerer tre typer medicin: Spironolactone, pioglitazone og metformin. Heraf navnet Spiomet.
Pernille Ravn er førende forsker i PCOS og er forskningsleder for den danske afdeling af studiet, der er startet i Spanien, og som bliver udarbejdet i ni europæiske lande.
“Metformin virker på insulinresistens, spironolactone på testosteron og pioglitazon er lidt midt imellem,” siger Pernille Ravn, der til daglig er professor og overlæge på gynækologisk-obstetrisk afdeling ved Odense Universitetshospital.
Som det er nu, får kvinderne primært foreslået p-piller og metformin til behandling.
P-piller nedsætter testosteronniveauet, og dermed kan symptomer som akne og øget hårvækst mindskes. Det er ofte den medicin, som læger eller gynækologer udskriver først.
“Der er jo rigtig mange kvinder, som ikke vil p-piller af forskellige årsager. Så vi anerkender, at kvinderne efterlyser andre muligheder,” siger Pernille Ravn.
Metformin, som er et middel mod diabetes, bliver også brugt i stor udstrækning. Det sænker niveauet af testosteron, hjælper på insulinresistens og forbedrer ægmodningen – og kan dermed hjælpe på fertiliteten.
Men ingen af delene er faktisk godkendt til behandlingen.
“Hverken p-piller eller metformin er jo registreret til brug ved PCOS, men vi bruger det og kender det både forskningsmæssigt og klinisk,” siger Pernille Ravn.
Derudover er vægttabspræparater som Wegovy begyndt at blive en del af behandlingen for mange.
“Det er jo også en drastisk ting. Man savner et eller andet in-between. Det håber jeg jo blandt andet, at det her EU-studie kan bidrage til,” siger Pernille Ravn.
Derudover er det særlig vigtigt for kvinder med PCOS at spise og træne på en bestemt måde.
“I Danmark er den primære behandling justering af livsstil, hvis man har noget, der skal justeres der. Vi ved jo, at overvægt og inaktivitet forværrer PCOS-symptomerne, så det starter vi altid med at foreslå,” siger Pernille Ravn.
De fleste kvinder med sygdommen får først diagnosen, når de opdager, at de har problemer med at blive gravide og derfor må starte i fertilitetsbehandling, altså når de er i slut 20erne eller start 30erne.
Alle kvinderne, der er med i studiet, er mellem 12 og 24 år.
“Kriterierne for studiet har været lidt stramme. Det har skullet være nogen, der har oplagt PCOS. Altså både menstruationsforstyrrelser og tegn på for meget mandligt hormon,” siger Pernille Ravn.
Derudover må kvinderne ikke være på anden prævention og må heller ikke blive gravide i løbet af studiet.
“Det er jo sådan nogle tekniske ting, der gør, at det har været lidt svært at finde nogen, der lige præcis passede ind, men der har været kæmpe stor interesse,” siger Pernille Ravn.
Hun fortæller, at det endnu er for tidligt at spå om resultaterne, men at de ser lovende ud. Hun regner med, at de kommer om to år.
Pernille Ravn uddyber, at hun også har mødt stor interesse fra branchen og de kvinder med PCOS, som hun møder:
“Jeg tror, at det skyldes, at der er rigtig meget informationsforvirring og vildrede hos dem, der har symptomer, og om hvordan de går videre med det, når de har fået diagnosen,” siger hun.
Hun peger på, at kvinderne bliver mødt meget forskelligt hos deres praktiserende læger. Hvor nogle er meget bekendte med sygdommen og dens konsekvenser, har andre læger ikke et stort kendskab til PCOS.
Særligt oplever normalvægtige kvinder med symptomerne, at de ikke bliver udredt.
“Det tror jeg i sig selv kan være urovækkende,” siger Pernille Ravn.
Konsekvenser for os alle
PCOS er også en sygdom, der har konsekvenser for samfundet.
Det estimeres, at det europæiske sundhedssystem årligt bruger 23 milliarder euro på sygdommen.
Kvinder med PCOS har i gennemsnit flere sygedage og er oftere langtidssygemeldte og arbejdsløse. Det blev belyst i et finsk studie fra 2022.
I studiet blev der korrigeret for andre sygdomme og kvindernes socioøkonomiske status.
Tendensen bliver værre med alderen, og når kvinderne var fyldt 52 år, var der dobbelt så stor risiko for, at de var på førtidspension sammenlignet med andre kvinder.
Samtidig påvirker PCOS også kvindernes børn. Det har længe været kendt, at man har større risiko for at få PCOS, hvis det ligger i generne fra forældrene.
Og man er ikke nødvendigvis skånet som dreng. Sidste år udkom et studie fra det anerkendte svenske Karolinska Institutet, der havde en nedslående konklusion.
Sønner af kvinder med PCOS har 50 procent større risiko for at udvikle overvægt og forhøjet kolesterol. Det vil sige, at hvis 10 procent af drenge født af mødre uden PCOS udvikler fedme, vil 15 procent født af kvinder med PCOS gøre det samme. Det øger dermed også risikoen for, at drengene udvikler diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Ikke en moderne sygdom
PCOS blev først beskrevet i 1935, mens forskere forinden havde opdaget tilstedeværelsen af cyster på nogle kvinders æggestokke i 1800-tallet. Allerede i oldtiden skrev Hippokrates om kvinder, der er “robuste med en sund teint og et maskulint udseende”, som “ikke er bekymrede for at få børn og ikke bliver gravide”.
På trods af at man har kendt til sygdommen i mange år, blev den længe udelukkende anset som en fertilitetssygdom, og det var først i 2003, at der blev lavet en international standard for, hvilke kriterier der gør sig gældende. Den standard er de såkaldte Rotterdam-kriterier, der senest er blevet revideret i 2019.
Når diagnosen skal stilles i Danmark, bliver der først taget blodprøver hos ens praktiserende læge for at teste for forhøjet testosteron.
Dernæst bliver man sendt til en gynækolog, der tjekker for cyster på æggestokkene.
Et stort internationalt studie peger på, at kvinder med PCOS ofte har dårlige oplevelser med netop udredningen.
En tredjedel af kvinderne i studiet, som primært var fra USA og Europa, brugte over to år på at få stillet deres diagnose, og de havde set tre eller flere praktiserende læger.
Af alle de adspurgte kvinder var det kun hver tredje, der var tilfredse med deres udredning, mens kun 15 procent var tilfredse med den vejledning, som de havde modtaget fra lægen.
En dansk undersøgelse peger på, at samme tendens gør sig gældende for kvinder generelt.
Næsten halvdelen af alle danske kvinder har oplevet ikke at blive taget alvorligt af deres praktiserende læge, hvoraf halvdelen af dem har oplevet det flere gange. I aldersgruppen 18-29 år er tallet 58 procent. Tilsvarende har omkring hver tredje mand oplevet det.
Det fremgår af en undersøgelse, som Femina lavede sidste år i samarbejde med analyseinstituttet Norstat for Women of The Future.
Kvinder oplever dårlig behandling
Pernille Ravn arbejder med at strømline udredningen for PCOS. Hun har været tovholder på den officielle guideline for udredning af PCOS, som Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi står bag. Selskabet repræsenterer gynækologer og har til formål at udvikle, kvalitetssikre og tilrettelægge arbejdet og uddannelsen.
“Den gør, at alle læger og gynækologer er enige om, hvad opgaven er.”
Dorte Glintborg er overlæge og lektor på endokrinologisk afdeling på Odense Universitetshospital i Svendborg. Derudover er hun en af Danmarks førende forskere i hormonforstyrrelser og PCOS. Hun har også været med til at udarbejde den officielle guideline.
Hun peger på, at der stadig kan gøres meget for at forbedre udredningen.
“Jeg synes, den individuelle behandling mangler. Det er ikke nødvendigvis den samme behandling, alle skal have, fordi PCOS påvirker folk forskelligt,” siger hun.
Pernille Ravn peger på, at der netop efterlyses mere individuel vejledning hos kvinderne.
“Der er nogle, der har milde symptomer, og andre, der har slemme symptomer. Og derfor kan en løsning være rigtig for den ene, men ikke nødvendigvis for den anden. Så der er rigtig meget brug for at få nogle individuelle råd.”
Dorte Glintborg nævner, at der er nogle kvinder, der har meget svært ved at tabe sig.
“Der er nogle ting, man kan gøre, men det hjælper jo ikke alle. Så skal vi kigge på, hvordan vi kan hjælpe dem,” siger hun.
Hun mener, at lægerne skal være bedre til at vejlede den enkelte i, hvordan sygdommen påvirker dem.
“Dem, der har PCOS i en meget mild form, kan godt blive bekymret over en diagnose, som ikke nødvendigvis skal behandles så aggressivt,” siger Dorte Glintborg.
For at blive klogere på, hvordan danske kvinder med PCOS har oplevet udredningen, har redaktionen udarbejdet et spørgeskema, der blev delt i den største danske Facebookgruppe for PCOS.
Her er der over 3500 medlemmer, og i alt svarede 288 på spørgeskemaet.
Over halvdelen af dem brugte mindst et år på at få stillet diagnosen fra den dag, de kontaktede deres praktiserende læge første gang.
På nær et par stykker døjer alle med uregelmæssig menstruation. Men derudover er træthed, overvægt og øget hårvækst på kroppen de mest udbredte symptomer. Ligeledes døjer hver tredje med en nedsat libido, mens halvdelen har psykiske udfordringer som angst og depression.
De psykiske udfordringer og trætheden er ikke noget, der bliver nævnt i diagnosekriterierne. Men alligevel er det symptomer, som kvinder med PCOS i høj grad døjer med.
De psykiske udfordringer kan have store konsekvenser. I februar udkom et studie, der viste, at kvinder med PCOS har otte gange større risiko for at begå selvmord.
Blandt dem, der besvarede spørgeskemaet, var de fleste kritiske over deres udredning og den vejledning, de havde fået af deres læge og gynækologen.
“Udredning er måske så meget sagt. Man får diagnosen og bliver sendt hjem,” skriver en.
For en anden var udredningen en “forfærdelig, langtrukken oplevelse”.
Der er flere, der er blevet udredt og sendt hjem med beskeden om, at de kan komme tilbage, når de vil være gravide.
Flere skriver, at lægerne ikke ville tage dem seriøst eller ikke vidste noget om sygdommen.
En af kvinderne skriver, at “der var ingen forståelse fra min læge, der var ubehagelig og ikke vidste noget om emnet”, mens en anden konkluderer, at “mange læger har ikke nok viden om PCOS, udover at det gør det svært at blive gravid”.
Pernille Ravn mener, at kvindernes oplevelser er reelle nok, men hun har samtidig svært ved at genkende tendensen.
“Det er jo nogle udokumenterede påstande, som man skal være påpasselig med. Fordi de kritiserer jo mine kollegaer.”
Hun peger også på, at de kvinder kan have dårligere oplevelser end gennemsnittet.
“Dem, der søger sådan nogle grupper, er måske nogen, der er et særligt udvalgt frustreret segment. Jeg vil være påpasselig med at kritisere den generelle lægestand.”
Hun peger på, at hvis man oplever, at ens læge ikke lytter til en, så er løsningen at finde en anden læge, der gør.
“Det er jo ikke anderledes end så meget andet. Hvis man ikke møder forståelse for det problem, man kommer med, så må man jo forsøge at gå hen til en anden praktiserende læge.”
Det samme mener Dorte Glintborg.
“Man skal selvfølgelig have en praktiserende læge, der formår at følge op på det og sende en videre. Men de er praktiserende læger og skal jo kunne mange ting. Så det kommer meget til at afhænge af den individuelle læge,” siger hun.
Dorte Glintborg peger på, at en løsning kan være at skabe mere opmærksomhed blandt befolkningen.
“Man kan gøre kvinder mere opmærksomme på sygdommen. Jeg synes også, man skal tilbyde undervisning i folkeskolen om PCOS, og hvordan en kvindes krop fungerer,” siger hun.
Kvinder søger hjælp hos andre
Når kvinderne ikke møder den hjælp, de har brug for hos lægen, går de ofte til andre, der kan tilbyde hjælp.
“Folk er nysgerrige på deres egen krop i en anden grad, end man har oplevet det før i tiden. Det tror jeg kan være noget af forklaringen,” siger Pernille Ravn.
Men hun er forbeholden over for løsningen.
“Folk finder selv viden alle mulige steder. Som patient kan man jo ikke vide, hvor man finder den rigtige information. Så bliver det en ‘catch 22’, hvor man ikke har indsigt, og derfor søger man viden. Men man har heller ikke indsigt nok til at vide, om den her viden er korrekt,” siger hun.
Dorte Glintborg kan godt se fornuften i det for nogle.
“Det kan være udmærket, hvis man har behov for støtte og hjælp til kosten og vægttab.”
Dog mener hun ikke, det er løsningen for alle.
“Det kan være fint, at man finder ro med det. Men der er nogle med PCOS, hvor man ikke rigtig kan gøre så meget ved det,” siger Dorte Glintborg.
Pernille Ravn har flere gange mødt kvinder, der har fået anbefalet ting, der slet ikke giver mening.
“Jeg har oplevet gentagne gange, at den vejledning, de har fået hos andre, har været alt for specifik og besværlig. De kommer nogle gange med nogle helt aparte kostråd, som har karakter af en kur. Og det mener jeg er rigtig skidt, fordi så gør man det i en periode, og så løber man sur i det. Og så har man en høj risiko for, at det hele kommer igen,” siger hun.
Pernille Ravn plejer selv at fortælle kvinder, hun møder, at det i virkeligheden er mere ligetil.
“Det er egentlig bare at få kalorierne ned og motionere mere. Jeg plejer at sige, at de skal prøve den der Lifesum-app og se, hvor mange kalorier, de spiser. Og så hvor meget, de skal ned på.”
Derfra kan man søge vejledning, hvis man føler et behov.
“Så kan man søge nogle råd hos en diætist eller en professionel om, hvordan man laver lækker mad, som er nem at lave, og som ikke er for kalorietæt,” siger Pernille Ravn.
Hun har tidligere været med i forskningsprojekter, der har haft fokus på at vejlede kvinder med livsstilsændringer og kostplaner.
“Men i sidste ende, der strander det jo på, at det er folks egen indstilling og tilgang til det. Så det der med at sætte en hel masse store initiativer lige i sygehuset, det har ikke vist sig ret meget mere effektivt, end at vi bare minder folk om, hvad de skal gøre,” siger hun.
Pernille Ravn er samtidig ærgerlig over, at kvinderne bruger penge på at søge hjælp.
“Det er dejligt, at der er nogen, der laver sådan nogle tilbud, men det er ærgerligt, at det offentlige system ikke har nogle tilbud, der imødekommer de her behov. Fordi det er ikke raketvidenskab at bringe kvinder med PCOS godt videre,” siger hun.
Dorte Glintborg er kritisk over for, hvorvidt det egentlig hjælper kvinderne.
“Vi anbefaler ikke en speciel kost. Der er mange med PCOS, der spørger, hvad de skal spise. Du skal spise det samme som andre. Så jeg tænker ikke, at der er nogen kostvejledere, som har fundet de vises sten.”
Årsagen er endnu et mysterie
Det er endnu ikke lykkedes forskningen at komme frem til, hvorfor PCOS egentlig opstår.
Indtil videre ved forskere, at det er en kombination af genetik og miljø. Hvis kvinderne i ens familie har PCOS, er der større risiko for, at du selv har anlægget til at udvikle sygdommen.
“Der er nogle gener, hvor man ved, at de forekommer hyppigere hos kvinder med PCOS. Hvis man skal omsætte det til noget praktik, så vil man sige, at nogle af os fødes med en tendens til PCOS,” siger Pernille Ravn.
Men derudover skal der noget til at “vække” sygdommen. Det sker oftest i forbindelse med puberteten, hvor hormonerne går amok for alle.
De fleste kvinder med PCOS var ikke overvægtige som børn, men det ændrer sig i teenagealderen. For andre kan PCOS udvikle sig af overvægt senere i livet, for eksempel hvis man begynder på noget medicin, der giver vægtøgning.
Man mener, at der kan være en sammenhæng mellem PCOS og kroppens sukkeromsætning.
Det her er lidt teknisk, men hæng på.
Når du spiser mad, frigiver bugspytkirtlen insulin, der signalerer til cellerne i kroppen, at de skal optage sukkeret og omsætte det til energi.
Størstedelen af kvinder med PCOS har insulinresistens, som betyder, at cellerne ikke reagerer optimalt på insulin, så sukkeret får lov til at køre rundt i blodbanerne. Kroppen opfatter det som overskydende energi, og det medfører overvægt. Cellerne får til gengæld ikke energi, og derfor døjer mange kvinder med PCOS med træthed.
Når maden ikke bliver optaget, forvirrer det kroppen, og for at kompensere begynder bugspytkirtlen at spytte insulin ud. Men med tiden bliver bugspytkirtlen træt, og derfor opstår risikoen for at udvikle diabetes.
Den øgede insulin medfører også, at kroppen producerer mere testosteron. Her opstår kvindernes problemer med manglende menstruation og øget hårvækst og akne.
Hele reaktionen kan også ske i omvendt rækkefølge. Hos andre skyldes PCOS en ubalance i de hormoner i hjernen, der styrer menstruationscyklussen. Den ubalance får mængden af testosteron til at stige, hvilket forhindrer æggene i at vokse, så de i stedet sætter sig som cyster i æggestokkene. Når der ikke skal udskilles et æg, får man ikke menstruation.
65 procent af kvinder med PCOS er overvægtige, hvilket forværrer symptomerne. Hvis overvægtige kvinder med PCOS taber sig 5-10 procent, kan symptomerne forbedres. Derfor er det også det, som lægerne fokuserer på som det første.
Derudover er det også vigtigt at spise sundt, da det nedsætter testosteronproduktionen, giver en mere regelmæssig ægløsning og nedsætter risikoen for diabetes.
Men størstedelen af normalvægtige kvinder med PCOS har insulinresistens, så de har også gavn af motion, der kan forbedre følsomheden i musklerne.
Man ved altså ikke, hvad der er hønen og ægget hos den enkelte.
“At the end of the day er resultatet, at kvinden er påvirket. Så hvor det præcis opstår, betyder mindre for hendes behandling,” siger Pernille Ravn.
Hun mener dog, at det vil gavne behandlingen, hvis man finder frem til de bagvedliggende årsager.
“Forskningsmæssigt er det selvfølgelig super interessant at se på, hvorfor det opstår, fordi det giver mulighed for at behandle specifikt. Jo mere, du forstår virkningsmekanismerne, jo bedre vil du jo også kunne behandle.”
Kvindesygdomme bliver glemt
En del af udfordringen ligger i, at der bliver forsket mindre i sygdomme, der udelukkende rammer kvinder.
Faktisk går kun fire procent af verdens forskningsmidler inden for sundhed til kvindesygdomme.
“Vi lever stadigvæk i en tid, hvor der er noget efterslæb af, at man ikke har fokus på, at kvinder udgør 50 procent af befolkningen. Så det er fortidens synder, vi stadigvæk døjer med,” siger Pernille Ravn.
Hun peger på, at det er ved at ændre sig.
“Jeg oplever, at der er mere viden om PCOS nu, end der var for 10 år siden. Så det synes jeg er en opadgående kurve. Men når det er sagt, så er der stadig meget, vi ikke ved.”
At der bliver forsket mindre i kvindesygdomme, er Dorte Glintborg enig i. Hun peger på en anden årsag.
“Der bliver generelt lavet mindre klinisk forskning på kvinder end på mænd. Det er nemmere, når man ikke skal tage højde for den hormonelle cyklus.”
Derudover er forskning i PCOS herhjemme udfordret af, at det er et gynækologisk speciale.
“Der er rigtig mange praktiserende gynækologer, som ikke forsker. De er mig bekendt ikke så interesseret i det,” siger Dorte Glintborg.
Den udfordring har hun selv mødt.
“Jeg har tidligere lavet projekter med gynækologer, hvor mine samarbejdspartnere havde for travlt til at deltage. Og så er det jo ebbet ud på den måde. Så det har næsten været umuligt.”
Dorte Glintborg peger på, at der også bliver forsket mindre i PCOS, fordi det ofte bliver håndteret af de praktiserende læger og gynækologer.
“Forskningen bliver nedskaleret, netop fordi så meget af det faktisk kan klares uden at komme ind på et sygehus, hvor det foregår,” siger hun.
Men alligevel er de to forskere interesserede i at finde en løsning, der er mere målrettet den enkeltes behov.
“Jeg synes, det er interessant at finde ud af, hvorfor der er nogen, der virkelig døjer med vægten og er hårdt ramt, mens andre ikke mærker ligeså meget til det,” siger Pernille Ravn.
Dorte Glintborg peger ligeledes på, at der stadig er mange ting, man ikke kender til.
“Det er sådan, det er med de fleste sygdomme, at man ikke ved, hvor de kommer fra. Man kan bare sige, at der er mange, der har PCOS.”
Kvinder bliver udredt som voksne
Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for diagnosticeringen af PCOS bør lægerne som udgangspunkt ikke udrede kvinder for PCOS, før de fylder 18.
Det skyldes, at teenageårene ofte er præget af uregelmæssig menstruation og uren hud, som er klassiske symptomer på PCOS.
“Man skal være lidt forsigtig med at give diagnosen for tidligt. Internationalt er anbefalingen, at man først endegyldigt kigger på det nogle år efter, at man har fået sin menstruation,” siger Pernille Ravn.
Derfor mener hun, at det er et godt kompromis, at man venter med at diagnosticere kvinderne.
“Start 20’erne er et udmærket tidspunkt. Så er der nogle undtagelser hos dem, der har meget svære symptomer. Så der kan det selvfølgelig være relevant at gå ind i det før.”
Hun mener også, at det kan bekymre kvinderne, hvis de får diagnosen tidligt.
“Det kan også være et problem, hvis man får det at vide tidligt, så man bekymrer sig over noget, man ikke kan overskue de fulde konsekvenser af.”
Det kan dog være en fordel for andre, hvis de selv bliver opmærksom på problemerne tidligt.
“Hvis man får en diagnose tidligere i livet, så har man mulighed for selv at være opmærksom på, hvad man skal passe på med. Hvis man ved, at man har PCOS, så er det jo en rigtig dårlig idé at tage på og blive inaktiv,” siger Pernille Ravn.